Sangbar Æ,Ø&Å · Video

Sangbar Æ,Ø&Å 18. marts 2017

 

 

 

Jeg optrådte på Sangbar Æ,Ø&Å 18. marts 2017, hvor jeg (temmelig letsindigt) havde taget min nye harpe lavet af grene med. Der opstod dog hurtigt nogle problemer som jeg ikke havde taget højde for. Harpen spillede for lavt og mikrofonerne havde svært ved at opfange dens lyd.

For at holde vægt og dimensioner nede havde jeg lavet harpen uden resonanskammer, men lyden blev desværre alt for svag. Hvad der virker hjemme i et lille skur, virker altså ikke i et større lokale.
Harpen blev så sat direkte på gulvet der så virkede som resonansplade, men det var de dybe frekvenser der blev forstærket bedst. Harpen har plaststrenge, der ikke er spændt særligt hårdt hvilke på forhånd giver en lav lydstyrke.
Jeg kunne selvfølgelig bygge et resonanskammer til harpen, men så vil dimensioner og vægt øges, og dens rå look dæmpes. Trods resonanskammer spiller strengeinstrumenter generelt ikke særligt højt og må ofte forstærkes elektronisk.

Der var også problemer med stemning af instrumentet. Harper har mange strenge, og hvis man bruger friktionsskruer som jeg har gjort af økonomiske grunde, i stedet for gearede stemmeskruer, så bliver det besværligt at stemme. En anden gang vil jeg måske vælge noget andet end et strengeinstrument.

Jeg havde også gjort det besværligt for mig selv med beslutningen om ikke benytte ordinære instrumenter som guitar eller klaver, men kun mere eller mindre selvbyggede instrumenter. Kreativiteten er så ikke kun i brug af instrumentet, men også i design af det. Senest har jeg dog besluttet at jeg også vil benytte de tidligere indkøbte instrumenter jeg allerede har, selvom jeg ikke har lavet disse. De skal også bruges.

Det var første gang i mange år at jeg har optrådt live, så man kan sige at det var min debut.
Jeg var nervøs, men det havde jeg dog også regnet med. Derfor var teksten til min sang meget kort, og den blev gentaget flere gange. Det skulle gøre den nemmere at huske. Teksten var lavet lige som et limerick, dvs. 5 linier hvor linie 1, 2 og 5 rimede, og linie 3 og 4 tilsvarende rimede.
Jeg var relativt tilfreds med teksten fordi den var enkel og den var selvoplevet.
Scenelyset dæmper for øvrigt på en mærkelig måde ens nervøsitet lidt, da det gør det sværere at se publikum.

Jeg fik ikke taget fotos og video af dem der optrådte før mig, da jeg var for nervøs og glemte det.
Jeg måtte også forlade sangbaren inden programmet var færdigt af transportmæssige årsager.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s